Velkommen til ammeappen! Målet med denne app er at forberede dig på din amning samt støtte dig i de udfordringer du kan komme til at møde undervejs.
Vores ønske med appen er at yde støtte til dig, fra de spæde tanker omkring amning til de udfordringer du kan møde længe efter amningen er etableret.
Vi ønsker at så mange som muligt får øjnene op for de mange fordele ved amning, og får støtte til at fortsætte så længe det føles rigtigt, med den viden i bagagen at amning gavner barnet og moderen længe efter 6 måneder. Det er op til dig hvordan du vil bruge den information du finder her i appen, du skal blot være forberedt på at appen snarere vil opfordre til at amme end ikke at amme.
Vi glæder os til at følge dig i dit ammeforløb.